
Permanent anbringelse, tilknytningsundersøgelser og barnets lov
11. juni 2025PsykologCenter Aarhus søger autoriseret psykolog med erfaring fra undersøgelsesområdet 🔎
En af vores gode kolleger vil ud og prøve lykken i egen praksis, så derfor leder vi efter en dygtig psykolog til at træde ind i vores undersøgelsesteam. Du skal således have erfaring med at udføre forældrekompetenceundersøgelser, børneundersøgelser mm., og være autoriseret.
Derudover rummer stillingen mulighed for at arbejde med terapi til børn og familier – f.eks. angstbehandling eller individuel og parterapi, supervision, afhængigt af hvad du har kompetencer og lyst dertil.
Vi er et hus med tæt kollegialt fællesskab, sparring i hverdagen, fast supervision, fælles frokost, humor og højt til loftet. Vi bor på Aarhus Ø, men der er også mulighed for hjemmearbejde. Du skal have adgang til bil, da sagerne ofte løses rundt omkring i Jylland.
Du får gode løn- og ansættelsesforhold, hvor du er sikret en fornuftig grundløn med mulighed for at optjene provision baseret på din omsætning.
Kontakt Jeppe på 26 23 28 90, hvis du vil høre mere om stillingen





