13 dages Traumeuddannelse

Om den 13 dages traumeuddannelse

Læs mere og tilmeld kurset her: https://gropsykolog.dk/gro-psykologpraksis-udbyder-fagkurser-til-psykologer/13-dages-traumeuddannelse/

På denne 13-dages traumeuddannelse får du nyeste viden om traumeforståelse og traumebehandling af voksne og der tages højde for kompleksiteten i traumer med en helhedsorienteret tilgang. 

Grundlaget for uddannelsen er at udbyde en traumeuddannelse, der både er grundig, og som trækker på forskellige tilgange inden for traumebehandling. Det er både noget vi oplever bliver efterspurgt i psykologstanden og så er det baseret på erfaringer med, at traumebehandling bliver mere effektiv, når vi integrerer krop, nervesystem, emotioner og kognition for at skabe reel og varig forandring hos vores klienter.

Vi har samlet et stærkt hold af specialister fra både Danmark og udlandet, som hver bidrager inden for deres ekspertise, og derudover trækker tråde mellem uddannelsen forskellige dele. Uddannelsen tager afsæt i Compassionfokuseret terapi (CFT) og inddrager desuden psykotraumatologisk teori, kropslig regulering og Imagery Rescripting. Disse tilgange supplerer hinanden og kan integreres i det kliniske arbejde, du allerede udfører.

Uddannelsens indhold og opbygning

Modul 1:

Dag 1–2: Introduktion til grundlæggende psykotraumatologisk teori – forståelse af type 1 og type 2 traumer, deres påvirkning af nervesystem, kognition og adfærd.

Dag 3–9: Compassionfokuseret traumeforståelse og behandling. Vi starter med tre introduktionsdage i CFT, efterfulgt af fire specialiseringsdage med fokus på skam, regulering og bearbejdning i arbejdet med traumer.

Modul 2:

Dag 10: Kropslig regulering – hvordan kroppen og nervesystemet kan inddrages aktivt i traumebehandlingen.

Dag 11–13: Introduktion til og praksisarbejde med Imagery Rescripting – en effektiv metode til traumebearbejdning, hvor klientens indre billeder og erfaringer omformes og integreres med nye, helende betydninger.

Hør Deborah fortæller om Compassionfokuseret tilgang til traumer herunder:

Modul 1

Dag 1–2: Teoretisk introduktion til psykotraumatologi: 

Underviser: Psykolog Helen Kennerley (UK). Dr. Helen Kennerley er specialkonsulent i klinisk psykologi ved Oxford Health NHS Foundation Trust og senior associate tutor ved University of Oxford. Hun er nu faglig leder for postgraduate-certifikaterne i supervision og træning samt i psykologisk traume og personlighedsudvikling.
Dato: 2.–3. februar 2026
Tidspunkt: Kl. 9.30–16.30 begge dage
Format: Online via Zoom
Kursusdel er godkendt til specialistuddannelse: Psykotraumatologi 12 timer i emneområde 14.4.4.2.4. Valgfri del
Kurset er godkendt på Systematisk Efteruddannelse (SE) for ydernummerpsykologer.

Helen Kennerley vil give en grundlæggende introduktion til psykotraumatologi med særligt fokus på forskellen mellem type 1- og type 2-traumer. Hun vil belyse, hvordan forskellige former for traumer påvirker individet både følelsesmæssigt, kropsligt og kognitivt. Samt hvordan traumer kan påvirke attribution og meningsdannelse.


Dag 3-5: Intro til Compassionfokuseret terapi

Underviser: Psykolog Sanne Romdal-Bennett (DK), specialpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi med voksne. Underviser og superviserer i mange sammenhænge med fokus på Compassion Fokuseret Terapi. Sanne har mange års specialiseret erfaring i at arbejde med traumer både i psykiatrisk- og privat regi.
Dato: 9.–11. marts 2026
Tidspunkt: Kl. 9.00–16.00 alle dage
Undervisningssted: Odense
Godkendt på: Tværgående modul (12 timer) under Psykoterapi med voksne og Psykoterapi med børn- og unge.
Kurset er godkendt på Systematisk Efteruddannelse (SE) for ydernummerpsykologer.

Compassionfokuseret terapi (CFT) er en psykoterapeutisk tilgang, der har til formål at styrke en indre stemme præget af varme, forståelse, støtte og opmuntring. Terapiformen blev udviklet af Dr. Paul Gilbert, som definerer compassion som en færdighed, der kan opøves og styrkes gennem målrettede terapeutiske metoder.

CFT er særligt relevant i arbejdet med mennesker, der kæmper med lavt selvværd, selvkritik samt svære følelser som skam og skyld. Gennem teknikker som visualisering, mindfulness og indre dialog arbejder CFT med at udvikle tryghed og følelsesmæssig regulering som fundament for forandring.

På disse tre dage introduceres deltagerne til grundprincipperne i CFT og får mulighed for at arbejde med både teori og praksis.

 

Dag 6-9: Compassionfokuseret traumebehandling

Underviser: Psykolog Deborah Lee (UK) er en af de klinikere, der har været med til at udvikle og forske i Compassion Fokuseret Terapi helt fra starten. I dag er hun leder i NHS traumeservicecenter i England og underviser internationalt i Compassionfokuseret behandling af traumer.
Dato: 21.–24. april 2026
Tidspunkt: 21.–23. april kl. 9.00–16.30, 24. april kl. 9.00–14.30
Undervisningssted: Odense
Kursusdel er godkendt til specialistuddannelse:

  • 12 timer i Psykotraumatologi emneområde 14.4.4.2.2.2. Intervention på individuelt plan længerevarende og kroniske traumer (12 timer) og 12 timer i emneområde – 14.4.4.2.4. Valgfri del
  • 24 timer i specialiseringsmodulet i Psykoterapi med voksne – emneområdet 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme (30 timer) Kognitiv/adfærdsterapeutisk
  • Specialiseringsmodulet i Psykopatologi; Der godkendes 12 timer i emneområde – 13.4.4.2.3. Behandling (42 timer)
  • 12 timer i det tværgående modul i Sundhedspsykologi

Kurset er godkendt på Systematisk Efteruddannelse (SE) for ydernummerpsykologer.

I løbet af disse fire dage vil Deborah Lee introducere os til den compassionfokuserede forståelse af traumer og til, hvordan traumer kan bearbejdes med metoder fra Compassionfokuseret terapi (CFT).

CFT er en særlig velegnet tilgang i traumebehandling, fordi den:

  1. Understøtter følelsesmæssig regulering:
    Traumatiserede mennesker oplever ofte stærke og overvældende følelser som angst, skyld, skam og vrede. CFT tilbyder strategier til at regulere disse følelser og skabe ro i nervesystemet.
  2. Styrker selvværd og selvaccept:
    Traumer kan føre til negative selvopfattelser og selvkritik. CFT arbejder med at udvikle en mere medfølende og accepterende indre stemme og hjælper klienten med at forstå og håndtere sine reaktioner på en omsorgsfuld måde.
  3. Forbedrer relationer og tilknytning:
    Traumer kan påvirke vores evne til at knytte os til andre. CFT skaber en følelse af tryghed og tillid – både i relationen til sig selv og til andre – gennem refleksion og oplevelsesbaserede øvelser.

Samlet set tilbyder CFT en helhedsorienteret tilgang til traumebehandling, hvor følelsesregulering, selvomsorg, relationel tryghed og opbygning af indre ressourcer er centrale elementer.

 

Modul 2

Dag 10: Kropslig regulering og Defence Cascade-modellen

Underviser: Psykolog Kaja Dreiøe og Psykolog Mathilde Nørgaard. Kaja er autoriseret psykolog og har arbejdet mange år med compassionfokuseret tilgang til traumer, hvor kropslig regulering er blevet en stor del af hendes daglige praksis. Mathilde er autoriseret psykolog og uddannet i Traumeorienteret yoga og bruger dette dagligt i sine praksis som kliniks psykolog.
Dato: 18. maj 2026
Tidspunkt: Kl. 9.00–16.00
Undervisningssted: Odense
Kursusdag godkendes ikke på specialistuddannelsen.

Denne dag giver en fordybelse i Defence Cascade-modellen – en neurofysiologisk forståelsesramme, der beskriver kroppens automatiske reaktioner på trusler og overvældelse. Modellen illustrerer, hvordan nervesystemet bevæger sig gennem forskellige stadier af forsvar, som kan komme til udtryk i behandlingssituationer.

Gennem en kombination af teori, kropsbaserede øvelser og praktiske interventioner lærer deltagerne at genkende og regulere disse tilstande – både i sig selv og hos deres klienter.

Dagen har fokus på at styrke din evne til at samarbejde med – snarere end imod – kroppen i traumebehandlingen. Du vil opnå øget sensitivitet over for klientens reaktioner og blive mere i stand til at regulere dem, så behandlingen bliver tryg og virkningsfuld.

Dag 11-13: Imagery Rescripting (ImRs)

Underviser: Klinisk psykolog Kerry Young er specialpsykolog og klinisk leder af Woodfield Trauma Service i London – et af Storbritanniens førende centre for behandling af asylansøgere og flygtninge med PTSD. Hun har rådgivet nationale myndigheder i Storbritannien om uddannelse af behandlere i arbejdet med flygtninge, PTSD og kompleks PTSD. Kerry er ekspert i Imagery Rescripting teknikker og deres livsforandrende betydning for klienter. Hun underviser nationalt og internationalt i brugen af imagery-teknikker i behandling af PTSD og kompleks PTSD.
Dato: 21.-23. September 2026
Tidspunkt: Kl. 9.00–16.00 alle dage
Undervisningssted: Odense
Søges godkendt til: Specialiseringsmodulet: Intervention på individuelt plan i relation til akutte traumer (12 timer)
24 timer i specialiseringsmodulet i Psykoterapi med voksne – emneområdet 12.4.4.2.3 Anden teoretisk referenceramme (30 timer) Kognitiv/adfærdsterapeutisk

Kerry Young vil med sin specialisering undervise i den evidensbaserede tilgang til traumebehandling Imagery Rescripting (ImRs). Her vil deltagerne få både teoretisk og ikke mindst praksis kendskab til metoden og anvendelse af tilgangen i behandlingen af traumer.  

Formålet med ImRs er at hjælpe klienten med at genvinde kontrol over det traumatiske minde og ændre dets følelsesmæssige betydning.

Erindringen genkaldes og omskrives – enten via indre billeder eller rollespil – med fokus på at støtte kroppen i at opdatere og restrukturere det følelsesmæssige indhold. På den måde skabes nye og mere støttende betydninger, som kan reducere symptomer og fremme heling.

Gennem undervisning, øvelser og casearbejde opnår deltagerne færdigheder i at anvende Imagery Rescripting i klinisk praksis.

Målgruppe

Kurset henvender sig til:

  1. Autoriserede psykologer
  2. Psykoterapeuter med speciale i traumebehandling
  3. Læger med specialisering i psykoterapi

Er du i tvivl om, hvorvidt du tilhører målgruppen, er du velkommen til at kontakte Mathilde på
 psykolomn@protonmail.com

Godkendelse til psykologers specialistuddannelse

Hele uddannelsen forventes godkendt som led i psykologers specialistuddannelse, hvis du er aktivt deltagende minimum 90 % af undervisningen.
Du kan se, hvilke moduler der hører til hvilke specialiseringsområder, under beskrivelsen af hvert enkelt modul.

Pris

 Samlet pris: 25.000 kr.

 Pris Modul 1: 20.000 kr.

 Pris modul 2: 9.000 kr.

Psykologer ansat i kommune eller region kan søge Kompetencefonden og få dækket op til 80 % af kursusprisen.
Vi hjælper gerne med vejledning i ansøgningsprocessen.Det er desuden muligt at indgå en afdragsaftale og betale i rater.
 Kontakt Kaja på kaja@gropsykolog.dk for at høre mere.

Deltagerantal: 

Max 30 personer

Sprog: 

Undervisningen foregår på dansk og på engelsk. Du skal derfor kunne forstå både dansk og engelsk på et rimeligt niveau.

Købsbetingelser: 

Når du har tilmeldt og betalt for kurset, er tilmelding bindende. Penge betales ikke retur hvis du som deltager aflyser din deltagelse. Du kan efter aftale sælge din kursusplads videre, såfremt det er til afstemt målgruppe.

Intro til CFT:

https://www.helsinki.fi/en/news/healthier-world/depressed-mothers-benefit-interaction-therapy-already-during-pregnancy

 

  • Dato: 2. februar 2026 - 23. september 2026
  • Tid: 08:00 - 17:00 (Europe/Copenhagen)
  • Mødested: Odense

Relaterede kurser