Line Thimmer

Autoriseret psykolog



E-mail

line@psykologcenteraarhus.dk


Telefon

6066 2973

Mine specialer og erfaringer

At lukke et andet menneske ind omkring det som er sårbart, kræver mod. I kontakten med mig vil du møde en professionel, der gør sig umage med at se problematikken fra dit synspunkt.


Det er afgørende for mig, at du føler dig tryg og at du føler dig set, hørt og mødt i det vi laver.

Jeg har siden 2013 arbejdet med en mentaliseringsbaseret tilgang til mennesker og deres problematikker i mit arbejde ved Center for Mentalisering.

Mentalisering handler om at være opmærksom på, hvad der sker på indersiden hos en selv, samtidigt med at man er nysgerrig på, hvad der sker i den anden, fx en partner, et barn eller en ven.

Derudover er jeg optaget af, hvordan traumeoplevelser berører os og vores relationer og særligt, hvordan vi kan overkomme traumeerfaringer, så der ikke gentager sig uhensigtsmæssige mønstre i nye relationer.

I mit tidlige arbejdsliv arbejdede jeg med døgnanbragte unge og voksne og har siden da været optaget af, hvordan vi kan rammes i men også rejse os i vores relationer.


Foruden mit terapeutiske arbejde, har jeg gennem en årrække undervist og superviseret andre faggrupper i mentaliseringsbaseret pædagogik og terapi samt i betydningen af traumer og traumeefterreaktioner, herunder i særdeleshed interpersonelle traumer.


Mine uddannelser Jeg er uddannet cand. psych på Aarhus Universitet i 2015 og er autoriseret ved Dansk Psykolognævn. Derudover er jeg efteruddannet på Anna Freud Centret i Mentaliseringsbaseret terapi (MBT), Parental Development Interview (PDI) og er i gang med specialistuddannelse i Emotionsfokuseret parterapi.

Jeg tilbyder psykologiskhjælp
indenfor områderne:

 

Individuel terapi

Vi tilbyder psykoterapi i Aarhus til unge og voksne

Parterapi

Parterapi psykolog til par i alle aldre i Aarhus Centrum


 

Psykologiske undersøgelser for kommuner

Vi udarbejder forældrekompetence-, børne- og tilknytnings­undersøgelser

Supervision

Vi tilbyder individuel- og gruppesupervision til fagpersoner

  • Tusind tak, for et professionelt og meget nærværende stykke arbejdet med den psykologiske undersøgelse – Jeg er overbevist om, at det har været givtigt for forældrene at det har været Jer der har foretaget undersøgelserne af dem, og jeg har en klar fornemmelse af, at de har følt sig trygge og i gode hænder hos jer. Så tak for jer, og for jeres samarbejde – det har været en fornøjelse.
  • "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd."  Når dette andet menneske oven i købet er sårbart og har bedt om hjælp, bliver sætningen ekstra vigtig. Jeppe forstår at skabe et, trygt hjerteligt rum, hvor jeg netop føler mig holdt, mens jeg betræder farefulde stier. Tak for det. Jeg giver mine varmeste anbefalinger

  • Jeg har været igennem mange terapiforløb i både offentligt såvel som privat regi. Jeg kommer med en lang traumehistorie og har ofte oplevet at der har været alt for stort fokus på mine problematikker fremfor mine ressourcer. Jeppe er en af de (få) behandlere, hvor jeg føler mig set for den jeg dybest set er. Den positive relationelle erfaring har uvurderlig betydning for mig -  også længe efter vores forløb sluttede.
  • Som psykoterapeut med spirituel og kropsterapeutisk baggrund var det vigtigt for mig at finde et menneske som kunne se og favne hele mig. Jeppe skaber virkelig et rum, der er nærværende, ufordømmende og udforskende. Jeppe hjælper mig med at opnå indsigter og erfare - ikke kun med hovedet - men også med kroppen.
  • Da min partner og jeg startede parterapi hos Jeppe, var det ikke med de største forhåbninger for vores forhold, for vi synes allerede vi havde prøvet meget. Jeppe hjalp os dog hurtigt til at se hvordan vores mønstre kom i spil og hvordan vi helt konkret kunne kommunikere på en anden måde end vi var vant til. 2 børn og mange år senere bruger vi stadig den viden og erfaring vi fik med os fra vores parterapi hos Jeppe.
  • Som psykoterapeut og underviser på en psykoterapeutisk uddannelse, har det været essentielt for mig at finde en supervisor, som havde en bred erfaring og god formidlingsevne, så jeg kunne få hjælp til både faglige såvel som personlige udfordringer i forhold alle de forskellige aspekter, der findes i mit arbejde. Jeg er mere end tilfreds med den supervision jeg får fra Jeppe.
  • Alle ved PsykologCenter Aarhus er topprofessionelle og nogle fantastiske mennesker!