Cool Kids & Chilled-grupper

Vi tilbyder gruppeforløb til behandling af angst hos børn/unge


Oplever du angstproblematikker hos din barn 7-12 år eller din teenager 13-17 år? Vedvarende ængstelse eller bekymringstendenser, irritabilitet og vrede eller tristhed? Hos de fleste børn og unge starter angstproblematikkerne gradvist, men fobier og panikanfald kan også opstå pludseligt, uden at der er en reel fare eller egentlig risiko. Angsttilstanden kan præge hele hverdagen og hæmme barnets og familiens liv. Nedenfor kan du se nogle af de angstproblematikker, vi hjælper børn og unge og deres forældre med.

 

Cool Kids

Til behandling af angstproblematikker hos børn 7-12 år benytter vi et program, der hedder Cool Kids. Det bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi og er meget anvendt herhjemme og i udlandet. Der er solid forskningsmæssig dokumentation for, at Cool Kids har positiv effekt. Hver gruppe består af 5-7 børn og deres forældre. Varighed: 10 sessioner á 2 timer (ca. 3 måneder).

 

Chilled

Til behandling af angstproblematikker hos unge 13-17 år benytter vi et program, der hedder Chilled, som bygger på Cool Kids-principperne men er tilpasset den ældre gruppe. Også her deltager både den unge og forældre, idet de bedste resultater opnås hvis barn og forældre arbejder målrettet og aktivt med programmet. Hver gruppe består af 5-7 unge og deres forældre. Der er god dokumentation for, at Chilled virker, og at den unges angstsymptomer reduceres markant både under og efter behandlingen. Varighed: 10 sessioner á 2 timer (ca. 3 måneder).

 

Programmerne sigter mod at give børn/unge og deres forældre redskaber til at håndtere barnets angstproblematik i fællesskab. Grupperne styres af to behandlere fra PsykologCenter Aarhus, hvor mindst én er autoriseret psykolog og certificeret behandler inden for hhv. Cool Kids eller Chilled. Derved følges programmernes anbefalinger og retningslinjer, og vi sikrer den højeste kvalitet i behandlingerne.

Her kan Cool Kids eller Chilled hjælpe dit barn/teenager:


• Angst for at blive adskilt fra forældre/familien

• Angst for sociale situationer

• Angst for bestemte ting og situationer

• Stærk angst som kommer i anfald

 

Cool Kids el. Chilled-forløb: 
7.950,00 kr. / 10 sessioner

(Obligatorisk forsamtale: 1.050,00 kr.)

 

Kontakt vores sekretær, Julia, som hjælper jer ind i vores gruppeforløb og besvarer evt. spørgsmål.