Mine specialer og erfaringer
Jeg har siden 1998 arbejdet med at støtte mennesker i at håndtere de udfordringer, livet byder dem. Særligt er jeg optaget af at arbejde med forældreskab og parforhold, og har gennem årene hjulpet mange par og forældre med at finde vej i familielivet.
Jeg har i mange år undervist fagfolk inden for børne- og familieområdet, herunder var jeg i en årrække tilknyttet Center for Mentalisering.
Aktuelt er jeg fast underviser i Danmark og Grønland for Systemisk Institut for Familieterapi, ligesom jeg sammen med den københavnske psykolog Anne Blom Corlin driver Refleksivt Forum, hvor vi arbejder med at udvikle og implementere strukturerede, forskningsbaserede metoder til vurdering og udvikling af forældres mentalisering af deres børn.
Mine uddannelser
I 2005 blev jeg færdig som cand.psych fra Københavns Universitet. Jeg er autoriseret af Dansk Psykolognævn, og i 2019 blev jeg af Psykologforeningen godkendt som specialist i psykoterapi med voksne. Jeg har en lang række efter- og videreuddannelser, herunder en 4-årig psykoterapeutuddannelse fra Sensetik Instituttet.
Siden jeg i 2005 som nyuddannet psykolog blev ansat på en døgninstitution, har jeg høstet værdifuld erfaring med arbejdet inden for børne- og familieområdet.
En erfaring som, kombineret med min akademiske skoling og omfattende efter- og videreuddannelse, har givet mig et solidt grundlag for at supervisere pædagoger, socialrådgivere, psykologer og andet socialfagligt personale.
Jeg har gennem de seneste 10 år superviseret i mange forskellige organisatoriske sammenhænge, herunder kommunale indsatser, Familieretshuset, Socialtilsynene og Børnehus Midt, samt private aktører som Dialog mod Vold og Antistalking Danmark.
Dette har øget min forståelse for de komplekse organisatoriske sammenhænge hjælpen til børn og familier finder sted i, og givet et sikkert ståsted for som supervisor at hjælpe fagfolk med at hjælpe dem.
Jeg tilbyder psykologisk hjælp indenfor områderne:
Parterapi
Parterapi psykolog til par i alle aldre i Aarhus Centrum
Forældresamtaler
Vi tilbyder rådgivning og sparring til forældre – enlige og par
Supervision
Vi tilbyder individuel- og gruppesupervision til fagpersoner
Integrativ Parterapi
Vi tilbyder integrativ parterapi.