Reflective Functioning in Parent Development Interview (PDI-RF)
juni 9, 2024Ledige stillinger i øjeblikket
juni 11, 2024The Assessment of Representational Risk (ARR)
2 dages kursus i kodningssystemet ARR som supplement til ReflectiveFunctioning in Parent Development Interview (PDI-RF) til afdækning afkvaliteten af samspillet mellem barn og omsorgsgiver:
Næste kursus afholdes i vinteren 2024 i Aarhus
Mandag d. 2. december, kl. 09.00-16.30
Tirsdag d. 3. december, kl. 09.00-16.30
Indhold
På kurset får deltagerne et teoretisk og metodisk kendskab til The Assessment of Representational Risk (ARR). ARR er et nyere udviklet kodningssystem, der belyser samspillet mellem forælder og barn, samt forælderens egne repræsentationer af dette samspil. Netop kvaliteten af samspillet fungerer som en afgørende indikator i vurderingen af hvilke sociale og psykologiske konsekvenser, der kan indtræde hos barnet på længere sigt. Forskning har vist, at ARR-skalaer bedre forudsiger forstyrrelser i det senere forælder-barn samspil, sammenlignet med andre målinger, herunder fx forælderens refleksionsfunktion. ARR fungerer som et supplement til Reflective Functioning in Parent Development Interview (PDI-RF), der har til formål at undersøge kvaliteten af tilknytningsforholdet mellem barnet og forælderen. Dette opnås i PDI-RF ved at belyse, i hvilken grad forælderen formår at forstå både sin egen og sit barns adfærd som meningsfuldt forbundet til bagvedliggende mentale tilstande i form af følelser, ønsker, tanker og behov. Kurset har til formål at skabe en bredere og mere multidimensionel tilgang til forælderens repræsentationer af samspillet til barnet.
Formål med kurset
At undervise i det teoretiske og forskningsmæssige grundlag, der relaterer sig til repræsentationer og tilknytninger mellem forælder og barn. På baggrund heraf introduceres the Assessment of Representational Risk (ARR) som kodningssystem til at tilgå og vurdere kvaliteten af samspillet mellem forælder og barn. Deltagerne får direkte erfaring med ARR-kodning af interviews, og der vil efterfølgende være mulighed for en reliabilitetstest heraf. Herved opnås et sikkert og selvstændigt kendskab til metoden.
Prisen er 6.100, dertil moms, hvilket inkluderer forplejning i løbet af kursusdagene, i form af morgenmad, frokost, kage, frugt og vand, samt te og kaffe. Ønsker deltageren at certificeres som reliabel koder i ARR efterfølgende kan dette gøres igennem Michelle Sleed og der må påregnes en udgift på 125 £.
Underviser
Michelle Sleed, Phd. og forsker ved Anna Freud National Center i London www.annafreud.org
Merit
Kurset søges forhåndsgodkendt til 12.4.4.2.1. Klinisk psykologiskundersøgelsesmetodik og 6.4.4.2.2. Psykologiske undersøgelsesmetoder.
Sted & deltagerantal
Kurset foregår i Aarhus med min. 10 deltagere
Interesseret i kurset?
Hvis du er interesseret i at deltage, send en mail til post@refleksivtforum.dk