Reflective Functioning in Parent Development Interview (PDI-RF) Efterår 2025 København/Aarhus

Refleksivt Forum afholder 3-dages kursus i assessmentmetode til afdækning af mentaliseringssårbarheder og -ressourcer i forældreskaber.
Næste kursus afholdes på følgende datoer
- Dag 1: Mandag d. 27. oktober 2025 i København, kl. 09:30-16:30
- Dag 2: Tirsdag d. 28. oktober 2025 i København, kl. 09:00-16:00
- Dag 3: Tirsdag d. 25 november 2025 i Aarhus, kl. 09:30-16:30
Indhold
På kurset lærer deltagerne at administrere Parent Development Interview (PDI), samt kodning, analyse og vurdering af den refleksive funktion, som den kommer til udtryk i interviewet (PDI-RF). Refleksiv funktion (RF) er en operationalisering af mentaliseringbegrebet, hvilket giver mulighed for at vurdere det eksplicitte mentaliseringsniveau hos en forælder. Kodningen foregår ved en analyse af de narrativer, der fremkommer gennem interviewet. Formålet er at undersøge, i hvilken grad forælderen er i stand til at forstå sin egen og sit barns adfærd som meningsfuldt forbundet til de bagvedliggende mentale tilstande, i form af følelser, ønsker, tanker og behov. Nyere forskning vidner om, at god mentaliseringskompetence hos forælderen fremmer muligheden for en tryg tilknytning og udviklingen af mentaliseringsevne hos barnet.
Kursus og certificeringsmaterialet er på dansk.
Formålet med kurset
Er at undervise i rationalet og teknikken bag anvendelsen af RF-skalaen ved brugen af PDI, for derved at kunne vurdere forældres mentaliseringsniveau. Selve PDI-interviewet vil blive gennemgået med henblik på administration og kodning. Undervisningen vil på den første del af kurset primært rette fokus mod den manualiserede kodning med henblik på at træne deltagerne til at kunne kode interviewet på reliabel vis, som det fx bruges til forskning i familiebehandling og psykoterapi. Den sidste dag vil desuden komme omkring hvordan PDI kan anvendes i en klinisk kontekst, fx til forældrekompetenceundersøgelser eller som en del af en indsats i arbejdet med børn og familier.
Pris
Kr. 7.600 + moms
Prisen inkluderer forplejning i løbet af kursusdagene, i form af morgenmad, frokost, kage, frugt og vand, samt te og kaffe. Ønsker deltageren at certificeres som reliabel koder i PDI-RF efterfølgende, må der påregnes en udgift på kr. 995 + moms.
Undervisere
- Anne Blom Corlin, cand.psych. aut og specialist I psykoterapi: www.mindtomindpsyk.dk
- Jeppe Budde, cand.psych. aut og specialist I psykoterapi: www.psykologcenteraarhus.dk
Merit
Kurset er forhåndsgodkendes 18 timer i nedenstående specialiseringsmoduler for børn og unge og voksne, udredning:
- Specialist i klinisk børn- og ungepsykologi: 18,00 timer i emneområder – 6.4.4.2.2. Psykologiske undersøgelsesmetoder (36 timer)
- Specialist i Psykoterapi med både børn- og unge og voksne: 18,00 timer i emneområde – 12.4.4.2.1. Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik (30 timer)
- Specialist i Sundhedspsykologi med både børn- og unge og voksne: 18,00 timer i emneområde – 11.4.4.2.3. Udredning (30 timer)
- Specialist i klinisk neuropsykologi med børn og unge: 12,00 timer i emneområde – 7.4.4.2.3. Udredningsprocedurer Valgfri (15 timer)