Mine specialer og erfaringer
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at navigere igennem perioder i deres tilværelse, hvor det er svært at finde mening og håb og hvor det kan være svært at genkende sig selv.
Jeg møder det enkelte menneske med nærvær og nysgerrighed og jeg oplever at dette skaber grobund for et trygt rum, hvori det er muligt at undersøge og arbejde med det der er sårbart og svært. Fagligt arbejder jeg med kognitiv adfærdsterapeutiske metoder, og har fundet mig særligt hjemme i Compassion Fokuseret Terapi, hvor vi blandt andet arbejder med:
- At finde modet til at leve i overensstemmelse med dine håb, drømme og værdier
- At reducere selvkritik, angst og frustration
- At opnå øget trivsel og tilfredshed i relationen til andre
- At møde dine udfordringer med venlighed og omsorg og på den måde blive bedre i stand til at bruge dine ressourcer til at lindre og forandre
Mine uddannelser
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2016 og autoriseret af Dansk Psykolognævn i 2019.
Jeg har desuden en toårig efteruddannelse i Compassion Fokuseret Terapi.
Jeg tilbyder psykologisk hjælp indenfor områderne:
Individuel terapi
Vi tilbyder psykoterapi i Aarhus til unge og voksne
Psykologiske undersøgelser for kommuner
Vi udarbejder forældrekompetence-, børne- og tilknytningsundersøgelser
Integrativ Parterapi
Vi tilbyder integrativ parterapi.