Par-tjek



Et sundhedstjek af jeres parforhold: To samtaler der plejer og udvikler jeres parforhold

 

Par-tjek i Aarhus centrum

Par-tjek er et veldokumenteret redskab til at vedligeholde og udvikle jeres parforhold på den lange bane. Det virker ved hjælp af forskningsbaserede teknikker og to samtaler med konkret vejledning hos en professionel Par-tjek vejleder.

Mange mennesker tænker forebyggende og vedligeholdende, når de f.eks. tager bilen til serviceeftersyn eller går til sundhedstjek hos tandlægen. Men hvordan vedligeholder I jeres parforhold? Ud fra samme logik som tandlægetjek er Par-tjek netop designet til at:

1) Vedligeholde et sundt parforhold,

2) Afdække begyndende problemer i parforholdet, inden de vokser sig store,

3) Igangsætte en tidlig indsats overfor eventuelle udfordringer i parforholdet.

Par-tjek er også et oplagt tilbud til jer, der ønsker konkret vejledning om jeres parforhold, men er i tvivl om, hvorvidt parterapi er det rigtige for jer.

Illustration af Jacob Hesselvig Fredsøe

Et Par-tjek består af nedenstående pakke:

Et Par-tjek begynder med, at I hver især svarer på et forskningsbaseret, online spørgeskema om jeres parforhold og personlige helbred.

Derefter mødes I to gange med en vejleder, som guider jer til en bedre forståelse af jeres specifikke styrker og udfordringer som par.

Til sidst får I en personlig ”tilstandsrapport” af jeres parforhold, som er skræddersyet til jer, så I får den feedback, viden og inspiration, som er mest relevant for jeres aktuelle situation.


Pris for Par-tjek, der inkluderer online spørgeskema, 2 x 1,5 times samtale og en par-rapport: 3.995 kr. i alt.

Hos PsykologCenter Aarhus varetages Par-tjek af psykolog, Astrid Bjørn Leth-Nissen, som er certificeret Par-tjek vejleder og tidligere har forsket i netop Par-tjek på Aarhus Universitet.

Kontakt os idag

Julia

Sekretær

60 66 30 88


Kontakt vores sekretær, Julia, som hjælper jer og besvarer evt. spørgsmål.

Et Par-tjek kan give jer:

  • Et overblik over tilstanden af forskellige områder af jeres parforhold. Helt konkret afdækker vi jeres tilfredshed med jeres venskab, tillid, forpligtelse, kommunikation, forsoning, sexliv og evt. forældresamarbejde.
  • Større opmærksomhed på jeres unikke styrker som par
  • En fælles forståelse af jeres konkrete problemstilling, hvor begge partneres perspektiv belyses og valideres
  • Inspiration til jeres videre arbejde med jeres parforhold på egen hånd

Baggrund for Par-tjek konceptet

Par-tjek konceptet er oprindeligt udviklet af professor James Cordova og hans kollegaer fra Clark University, USA.

Par-tjek blev bragt til Danmark i 2014 af psykologer og forskere fra Aarhus Universitet og Center for Familieudvikling.

Flere videnskabelige studier i USA og Danmark har fundet en god effekt af Par-tjek på parforholdssundheden.

Det vil sige, at par oplevede større tilfredshed med parforholdet, mere følelsesmæssig intimitet og kontakt, større accept af hinanden og bedre kommunikation.

  • Par i midten af 20'erne uden børn

    Vi følte i den grad, at selvom par-tjek ikke foregik over mange sessioner, så fik vi stadig en dybdegående “analyse” af og forståelse for vores forhold. Især de blinde vinkler vi ikke var opmærksomme på, som var roden til konflikter i parforholdet. Derudover, en forståelse for hvordan vi som individer hver især kan arbejde på individuelle udfordringer, som kan gavne det fælles forhold.

    Vi vil i den grad anbefale andre par at få et par-tjek, da det er en konstruktiv, informativ og øjenåbnende måde at forstå sig selv og parforholdet på. Det dybdegående spørgeskema stiller spørgsmål, der sætter tanker og refleksioner i gang og endnu vigtigere viser et spændende slutresultat, som benyttes i sessionerne. Det skaber et godt overblik, hvem du og din partner er, og hvordan i komplementerer hinanden og er forskellige.

    Det mener vi har været essentiel viden for at kunne udvikle og forbedre vores forhold.

  • Par i starten af 30'erne med to små børn

    Par-tjek har bl.a. fået os til at indse, hvor stærke vi er sammen når vi er et team. Vi har fået sat fokus på vores problemområder, ved at få åbnet op og taget de svære snakke i et forum hvor vi begge har følt os hørt, som har været trygt og rart. Det er blevet nemmere at kommunikere og vi har fået redskaber til hvordan vi bedre kan tage hånd om vores udfordringer på en god måde.   Vi vil anbefale Par-tjek til alle par som både er nysgerrige på parforholds styrker og ressourcer samt bekymringer og udfordringer. Vi anbefaler det til par som ønsker at styrke og vedligeholde forholdet, og som er motiveret for at samarbejde og styrke deres relation.

 

Tidsbestilling


Kontakt Astrid for at aftale en tid.


Kontakt Astrid Det praktiske