Parterapi
Parterapeut til par i alle aldre
Parterapi i Aarhus Centrum
Er du i et parforhold, og oplever I/du en følelse af at være kørt fast?
Følelser kan blive ukontrollable, og konflikter kan synes uløselige. Man kan opleve, at man som par har ramt muren. Selvom man begge er bevidste om, at der er udfordringer, kan det være svært ikke bare at gentage de uhensigtsmæssige mønstre.
Når der er problemer i forholdet, vælger nogle par at gå fra hinanden. Andre kæmper for det og forsøger at stoppe den onde cirkel. På den måde kan man undgå, at konflikterne eskalerer til en krisesituation. I alle tilfælde kan parterapi hos en psykolog være en del af løsningen.
Nedenfor kan se se nogle af de udfordringer, som vi har gode erfaringer med at hjælpe par videre fra i parterapi hos PsykologCenter Aarhus.
Her kan en psykolog og parterapeut hjælpe:
- Dårlig kommunikation
- Jalousi
- Utroskab
- Manglende sexlyst
- Udfordringer som sammenbragt familie
Parsamtale: 1.200 kr./50 min eller 1.800 kr./80 min.
Første parsamtale er pr. definition altid 80 min.
Kontakt kontakt@psykologcenteraarhus.dk for at aftale en tid.
Kontakt os idag
Julia
Sekretær
Parterapi Aarhus tager hånd om jer
For at parterapi skal være succesfuldt, skal der være et godt match mellem jer som par og den parterapeut, I får tilknyttet.
Det er vigtigt, at I begge føler jer trygge og i gode hænder, så I begge kan åbne op overfor både psykologen og hinanden. Sammen skaber vi et fælles rum, hvor I kan åbne op, og jeres psykolog derfra kan hjælpe jer.
Jeres parterapeut vil lægge en plan for jeres videre forløb, og giver jer gennem samtaler en masse stof til eftertanke, indblik i jer selv og redskaber til at afhjælpe problemerne i jeres parterapi.
Parterapi hos en psykolog udvikler jeres parforhold
Vi er overbeviste om, at der er et potentiale for udvikling i alle forhold.
Med et parterapi forløb hos en parterapeut her i Psykolog Center Aarhus, får I den hjælp, der bedst understøtter jeres udviklingsproces – for jer hver især og for forholdet som et hele.
Er I gået fra hinanden, kan det også give mening at søge en parterapeut, særligt hvis I har børn som I fortsat skal samarbejde omkring som forældre.Her kan vores parterapeut hjælpe jer til et konstruktivt samarbejde omkring jeres børn og til at finde jeres egne nye ståsteder.
Sådan starter I op i parterapi hos PsykologCenter Aarhus
Det kan være en stor beslutning at opsøge en psykolog eller parterapeut. Derfor starter et parterapeutisk forløb hos PsykologCenter Aarhus som udgangspunkt med en opstartsfase bestående af en indledende parsamtale (80 minutter), to individuelle samtaler (50 minutter hver) og en fælles tilbagemeldingssamtale (80 minutter).
Formålet med denne opstartsfase er en grundig afdækning af jeres specifikke parforhold, jeres styrker, samt de udfordringer, I ønsker hjælp til.
Selvom vi kalder det en opstartsfase, er den parterapeutiske proces i fuld gang allerede fra første møde. Nogle par har netop brug for den hjælp der ligger i en grundig afdækning af deres styrker og udfordringer, og behøver ikke mere. Andre vil får lyst til flere samtaler, og kan sammen med psykologen tilrettelægge det forløb, der passer bedst – typisk bestående af parterapeutiske samtaler a 50 eller 80 minutter per gang.
Parterapi bookes med 4 sessioner ad gangen.
Hvilken slags parterapi tilbyder PsykologCenter Aarhus?
Parterapi kan være mange ting, og ”parterapeut” er ikke en beskyttet titel. Hos PsykologCenter Aarhus er alle parterapeuter uddannet psykologer (5-årig universitetsgrad) og ydermere videreuddannet specifikt i parterapi. Dette sikrer en høj faglighed og kvalitet i arbejdet.
Der findes mange forskellige former for parterapi med vidt forskellige teoretiske og praktiske tilgange. Hos PsykologCenter Aarhus har vi valgt at specialisere os i en relativ ny parterapeutisk retning kaldet integrativ parterapi, forkortet IBCT (Integrative Behavioral Couple Therapy, (Christensen et al., 2020). IBCT er en evidensbaseret tilgang, der har vist veldokumenteret effekt på parforholdssundheden i psykologisk forskning (Doss et al., 2021).
Tidsbestilling
Vi har til huse i Aarhus Centrum, men tager også imod par fra andre byer. At finde det helt rette parterapi psykolog er som regel værd at køre efter. Parterapi i Aarhus tilbydes af Psykolog Center Aarhus’ parterapeuter psykolog Jeppe Budde og Astrid Bjørn Leth-Nissen.