Udtalelse Par-tjek: Par i midten af 20’erne uden børn.
januar 17, 2024Visual abstract: Development and Validation of the Assessment Inventory on relationship Risks and Resources (AIRR)
marts 4, 2024400328
Region Hovedstaden
29.8.2024 - 30.8.2024
18.7.2024
25
3964 kr.
Undervisere
Alle undervisere er beskæftiget i PsykologCenter Aarhus, som er et videnscenter for udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøgelser. PsykologCenter Aarhus løser komplekse undersøgelsesopgaver inden for myndighedsområdet i hele Danmark.
Marie Hagelskjær, cand.psych,aut.
Ph.d. fra Københavns Universitet med speciale i forebyggelse og udredning af overgreb mod børn. Ansat hos PsykologCenter Aarhus med speciale i udredning af forældrekompetencer.
Marianne Thorlund, cand.psych,aut
Specialist i klinisk psykologi.
Ansat hos PsykologCenter Aarhus med speciale i udredning af forældrekompetencer.
Jeppe Budde, cand.psych,aut.
Specialist i psykoterapi, voksne.
Faglig leder af PsykologCenter Aarhus.
Formål
Udarbejdelser af undersøgelser inden for myndighedsområdet er en krævende psykologfaglig opgave, der kalder på en høj grad af specialiseret viden. Formålet med dette kursus er overordnet at styrke dit psykologfaglige ståsted i forhold til at kunne varetage udførelsen af forældrekompetence- og tilknytningsundersøgelser.Kurset giver dig indsigt i de aktuelle retningslinjer og anbefalinger på området, kendskab til undersøgelsesmetodik, øgede færdigheder ud i skriftlig afrapportering og et kendskab til det system, som undersøgelsen vil indgå som en part i.
Undervisningen belyser de forskellige fagetiske udfordringer og dilemmaer der uvægerligt vil komme i spil, når man løser opgaver inden for de tungeste børnesager og i et felt, hvor der de seneste år har været stigende opmærksomhed på kvaliteten af udførelsen fra både medier og statslige instanser.
Kurset har især til formål at belyse den praktiske udførelse af undersøgelserne heri en diskussion af, hvilke metoder der kan anvendes inden for hhv. voksen-, børne- og samspils-undersøgelsen. Der vil ikke blive undervist i specifikke testmetoder.
Læringsmål
Læringsmålet med kurset er at øge din psykologfaglige viden og forståelse af feltet, herunder styrke refleksion over centrale dilemmaer og problemstillinger, således at du opnår indsigt i, hvordan man kan designe og udføre en forældrekompetenceundersøgelse der opfylder de gældende retningslinjer
Dette vil gøre dig i stand til
- At vurdere indholdet af en henvisning og identificere væsentlige undersøgelsespunkter
- At designe og tilrettelægge et undersøgelsesforløb der opfylder de gældende retningslinjer
- At etablere en etisk forsvarlig og professionel relation i forhold til forældre, børn samt til øvrige samarbejdspartnereAt opnå en højere grad af faglig sikkerhed i forhold til arbejdet med at foretage forældrekompetenceundersøgelser
Målgruppe
Kurset udbydes primært for psykologer, som arbejder med eller skal til at arbejde med denne form for undersøgelsesarbejde. Der optages kun psykologer på kurset.
Undervisningsform
Undervisningen er primært tilrettelagt med oplæg fra underviserne, med mulighed for at inddrage deltagernes erfaringer og spørgsmål til feltet. Det forventes, at du som kursist har forberedt dig, er aktivt deltagende og dialogisk indgår i de drøftelser, der gøres.
Temaer i kurset
- Afklaring af forældrekompetence som begreb og undersøgelsesgenstand
- Etiske dilemmaer og udfordringer i rollen som undersøger
- Samarbejdet med opdragsgiver før og undervejs i undersøgelsesforløbet
- Udarbejdelse af undersøgelsesplan
- Etablering af samarbejdsalliance med børn og forældre
- Tilrettelæggelsen børne- og voksenundersøgelse: metoder og analyseproces
- Hvordan man udvælger og begrunder valg af relevante metoder i forhold til opdrag
- Den skriftlig afrapportering af en FKU
- Tilbagemelding og aflevering: formidling og tilrettelæggelse af møder
- Sagsbehandlingen i kommunale forvaltninger, Børn og unge-udvalg og Ankestyrelsen
- Klager over psykologen i Psykolognævn eller Etiknævn
Forberedelse/mellem kursusdage
Det forventes, at du har læst nedenstående litteratur inden kursusstart.
Der vil på kurset i et vist omfang blive mulighed for at få belyst problemstillinger ud fra egne sager i dialog med underviserne og de øvrige kursister.
Litteratur (forudsættes læst inden kursusstart)
- Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser. Socialstyrelsen, 2021. Kan findes her:
- Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af tilknytningsundersøgelser. Socialstyrelsen, 2021. Kan findes her:
- Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer, 2021. Er tilgængelig i Mitdp.dk 3 uger før kursusstart.
Godkendt til
Kurset er godkendt til specialiseringsmodulet i Klinisk Børnepsykologi under 6.4.4.2.2., 12 timer.
Kurset er godkendt til specialiseringsmodulet i Psykoterapi, under 12.4.4.2.1.,12 timer.
Kurset er godkendt specialistuddannelse i Pædagogisk Psykologi: 8.4.4.2.1, 12 timer.
For øvrige specialistuddannelser kan kurset tilføjes til tværgående modul 12 timer, Gerontopsykologi og Arbejds- og Organisationspsykologi undtaget.
Om kurset
Dansk Psykolog Forening Arhus
Åboulevarden 31,2
8000 Aarhus C
Kandidatmedlem kr. 3.964,00
400328
Specialiseringsmodulerne - Forældrekompetenceundersøgelser, Aarhus
25
Torsdag 29. august - fredag 30. august 2024.
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.
18. juli 2024
Indførelse af afbudsgebyr fra den 1. oktober 2021
Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.